Karréen består af 2 parkeringsdæk i kælder og stueetage samt 2 erhvervslejligheder (butikker) i stueplan ud mod Lilledal. Ejerlejlighederne er i 3 etager med hhv. 12, 12 og 7 lejligheder. Bygningen er opført på den gamle parkeringsplads tilhørende Kvickly. Oprindeligt skulle der have været 3 etager a 12 lejligheder, men de lokale byggemyndigheder forlangte øverste etage indrykket.
Lejlighederne blev udbudt som projektkøb, og der var ventelister, allerede inden byggeriet gik i gang.
Bag projektet stod en privat investor, som krakkede sammen med Roskilde Bank.
De 4 bylejligheder i 2 plan er placeret oven på Kvicklys slagterafdeling i den fløj, som danner den sydlige begrænsning af P-pladsen bag Kvickly på M. D. Madsensvej.
E/F Lillerød Have er stiftet i 2007 med det formål at administrere de nævnte ejendomme i overensstemmelse med vedtægterne fra samme år, som efterfølgende er ændret i 2014. Der er en bestyrelse på 6 medlemmer, hvori Kvickly og ejeren af de 2 butikker har fast sæde.
Se bestyrelsen under fanen Bestyrelsesmedlemmer.
Der er udarbejdet husordener for såvel Karréen som Byhusene samt en velkomst til nye beboere med praktiske informationer.
Atriumgården i Karréen er flisebelagt og har forhøjet græsplæne, terrasser, stole, borde og grill og danner rammen om sociale sammenkomster. I plænen er der sat forårsløg.
Karréen set fra M. D. Madsensvej/Lilledal.